Webstedet for

slægten Gissel fra Glesborg

og

gårdfæster af Lystrup Abraham Nielsens

efterkommere

Kirkegårde

Indhold

   Forside

   Anerække

   Slægtsnavne

   Stednavne

   Kirkegårde

   Georgsminde

 

 

I 2008 affotograferede Kurt og Bodil gravstenene på Foldby og Lading Kirkegårde i Sabro herred. Vi kan derfor tilbyde opslag på disse kirkegårde.

 

 

 

 

 

 

Sabro herred

Foldby Kirkegård                                    Lading Kirkegård

På Marie Magdalene Kirkegård, faktisk oppe bagved selve kirkegården, ligger der heldigvis en hel del ældre gravsten, deriblandt en ca. 25 cm høj cementstøbt sten med inskriptionen;

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Farvel kjær

Moder

Herunder hviler

Maren Andersen

født 15 April 1830

død i Pindstrup

29 Marts 1889

Maren var født i Vester Alling by som datter af væver Anders Jacobsen og hans hustru Kirstine Thomasdatter. Hun blev konfirmeret i Vester Alling den 14. april 1844.

 

Som 24 årige giftede hun sig med den 6 år ældre Niels Jørgensen Mönsted fra Kastrup, Lime sogn den 16. okt. 1853. Han tjente ved Jens Andersen, en af gårdmændene i byen. Tilgangslisten fra samme år fortæller at Maren og Niels rejste til nabosognet Hørning den 1. nov.

 

Næste gang vi møder parret er i 1855. Her bor de til leje i Niels’ fødeby Kastrup, hvor Maren fødte sønnen, navngivet efter sin farfar, Jørgen Mönster Nielsen den 9. maj 1855 og datteren Kirsten Nielsen den 12. sept. 1857.

Det kan ligeledes ses at Niels’ kaldenavn skrives skiftevis Mönsted og Mönster.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels ernærede sig sandsynligvis som daglejer rundt om på egnen, idet han ikke er hjemme ved folketællingen feb. 1860. Da beboede Maren og børnene et hus i Lime by sammen med svigerforældrene.

Året efter blev hun enke i en alder af 31 år. Niels døde 38 år gammel, som indsidder af Kastrup.

 

Johan Peter Jonasen, blev Marens 2. mand. Han var barnefødt i Feldballe den 10. juli 1839. Parret boede en tid i Kastrup, hvorefter de flyttede til Pindstrup i Marie Magdalene sogn. Her døde Maren, 58½ år, som husmand og væver Johan Peter Jonasens hustru.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved siden af Maren Andersens sten står en gravsten, ligeledes cementstøbt, men belagt med runde glatte sten og ca. ½ meter høj, hvorpå der står skrevet;

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ane

Marie Jensen

født 3 Novbr 1800

død 3 Jyli 1880

Fred med din Aand

Ane Marie var født i Mariager sogn. Hendes ca. 6 år ældre mand Ras Rasmussen, som han kaldtes, kom fra Dråby sogn.

 

Parret havde bl.a. opholdt sig i Skødstrup og Hornslet sogne inden de slog sig ned i Marie Magdalene sogn, som husfæster, hvor de ses i folketællingen 1834.

Huset, Ras var fæster af går gennem årene under navnet ”Qvælsøhus” og ”Ny Teglhus”.

Parret havde flere børn;

Rasmus Rasmussen, født omkring 1831

Dorthe Marie Rasmussen omkring 1833

Jensine Rasmussen født omkring 1835

Christen Rasmussen født i april 1838

Maren Kirstine Rasmussen omkring 1843

Ane Marie efterlevede sin mand med 10 år. Hun død som 79 årige i ”Kvælsøhuset”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På Koed Kirkegård mellem de store taks og kirkegårdsmuren fandt vi nogle gamle gravsten. Efter de blev rengjort og tegnede op, kunne vi på en af stenene læse om Johan Peter Johansens hårde skæbne. Dødsårsagen blev / bliver kun nogen gange skrevet i kirkebøgerne, hvilke er ens første tanke, når man læser denne sten;

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Minde over

Johan Peter Johansens første Hustru

Christine Christensen 1821— 1871

 

og Børn

 

Ane Margrete 1848 — 1871

Ane Kirstine 1853 — 1872

Johanne Marie 1855 — 1867

og Caroline Petersen 1860 — 1889

 

Kære Moder og Söstre vi mödes igjen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johan Peter Johansen var født i Selling ved Ødum omkring 1826, som søn af Johan Philip Pedersen og Ane Pedersdatter.

 

Efter sit giftermål med Christine fra Marie Magdalene sogn, bosatte parret sig i hendes nabosogn Koed.

 

I de efterfølgende folketællinger ses Johan Peter stående som murermester samt boende flere steder i sognet.

 

Udover de fire døtre fik parret børnene;

Christian Petersen i nov. 1850

Hanne Marie Petersen omkring 1855 og

Philibine Petersen i 1857

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den omkring 8 år ældre Maren Andersen fra Albøge blev Johan Peters anden kone.

Der kendes en søn af parret;

Anders Christian Petersen, der fødtes omkring 1878

Johan Peter Johansen døde som 80 årige enkemand den 30. dec. 1906 i Kærende.