Webstedet for

slægten Gissel fra Glesborg

og

gårdfæster af Lystrup Abraham Nielsens

efterkommere

Niels Pedersen Dahl 1805 — 1865

Indhold

   Forside

   Anerække

   Slægtsnavne

   Stednavne

   Kirkegårde

   Georgsminde

 

Niels Pedersen Dahl blev født den 25. dec. 1805 i et hus på Hevringholms Mark i Vivild sogn på Djursland af forældrene, tømmermand og husfæster Peder Jensen Dahl og hustru Ane Cathrine Andersdatter, begge døde før 1835. Skolegang har ikke været noget Niels har haft adgang til. Han blev konfirmeret i Vivild Kirke 1820 af sognepræst Krarup, som gav ham følgende karakter for kundskab og opførsel, ”meget godt”. Han var hjemme ved forældrene, indtil sit 15. år.

 

Efter datidens normer har familien været godt stillet, ellers havde Niels været sendt ud at tjene allerede som 8 årige og måske endda tidligere. Han stiftede bekendtskab med livet som tjenestedreng, og han har nok skulle være med til at brødføde familien derhjemme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Livet så nu lyst ud for Niels.

Han tjente herefter følgende steder:

Hos forpagter Niels Sørensen i Vivild Præstegård i 1 år,

hos gårdmand Peder Drejer i Hevring i 1 år,

derfra kom han til gårdmand Jens Maarup i Hevring ligeledes i 1 år,

så til boelsmand Søren Christensen i 2 år,

og så hjem til sine forældre, hvor han var i 6 år.

 

 

22 år gammel giftede han sig i Ørsted Kirke den 11. februar 1828 med den jævnaldrende Ellen Mikkelsdatter, der var tjenestepige på godset ”Stenalt”. Parret var herefter indsidderfolk hos Niels’ mor, hvor sønnen

 

Peder Nielsen Dahl fødtes den 4. juli 1828.

 

Siden kom familien til at bo i et hus tilhørende

møller Anders Jørgensen (Grand) i Vivild, hvor de boede ½ år. Her blev sønnen

 

Laurs Nielsen født den 6. januar 1832, han døde 4 år gammel i Dystrup.

 

Som daglejere måtte Niels og Ellen flytte, alt efter hvor de kunne finde arbejde. Hvilket var grunden til at

de flyttede til Ørum Djurs. Niels havde fået tjeneste ved forpagter Erhardie på ”Ørbækgaard”, og Ellen

lejede sig ind i et hus i Dystrup By, hvor hun boede sammen med den nu 6 årige Peder og 3 årige Laurs

samt et plejebarn, Jørgen Laursen på 13 år.

Derudover ventede hun datteren

 

Kirsten Nielsdatter, som fødtes den 20. juli 1834.

 

Efter sit fæste på ”Ørbækgaard” havde Niels Dahl fået tjeneste i Karlby Præstegård på det nordlige

Djursland, hvor han var i 1½ år.

 

De efterfølgende 1¼ år tjente han ved gårdmand Niels Andersen og hustru Dorthe Pedersdatter i Ulstrup, hvor han opholdt sig, da Ellen nedkom med datteren Kirsten.

 

Fra februar 1835 var Niels Dahl tjenestekarl ved forpagter Lorentz Ingstrup på ”Ørbækgaard”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6½ måned senere

 

 

Den 10. august 1835 på Grenå Rådhus, kom Niels Dahl for retten, grundet tyveri af en hammer ved ”Enslevgaarden” ved Grenå.

 

 

På billedet ses

Grenå Rådhus

 

 

 

Efterfølgende ses forhørene af Niels Dahl og vidneforklaringerne fra retten i Grenå:

 

 

 

 

 

 

Niels Pedersen Dahl, tjenestekarl hos forpagter Ingstrup på ”Ørbækgaard” har gjort sig skyldig i tyveri, og som tyv blev han i går afleveret til herredsfogeden og indsat i arresten. Niels Pedersen Dahl blev fremstillet og han blev formanet til at sige sandheden og nedlagde følgende forklaring. Han er 30 år gammel, gift og har 3 uopdragne og uforsørgede børn, hans kone hedder Ellen Mikkelsdatter og hun opholder sig med børnene i et hus i Dystrup, tilhørende sognefoged Niels Jørgensen i Overbroen. Niels Pedersen Dahl tilstår og erkender, at han på en hemmelig måde og til egen fordel, samt uden ejerens viden, har i sidste april måned borttaget en hammer, som lå udenfor ”Enslevgaard”, som Thomas Meinicke har i fæste. Hammeren solgte han senere til tjenestekarl Anders Sørensen Knold.

Da han så hammeren og tog den, antog han at den tilhørte gårdens fæster eller en af tjenestefolkene. Den dag tyveriet forgik, var han på besøg hos sin kones søster Mette Cathrine Laursdatter, og da han gik alene tilbage gennem gårdens port, så han hammeren og tog den. Han fortalte at han ikke havde medhjælpere eller købere, og at han ikke tidligere har gjort sig skyldig i nogen forbrydelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 11. august 1835 fortsatte forhøret.

Lorentz Ingstrup forpagter fra ”Ørbækgaard” aflagde forklaring: Niels Pedersen Dahl kom i tjeneste til februar og skulle have 20 rigsdaler indtil november. Han havde ingen mistanke om tyveri eller anden forbrydelse, før Thomas Meinicke fortalte i april, at arrestanten havde frastjålet ham en hammer, og han bad Ingstrup om at søge nærmere oplysninger. Den 2. august fortalte Ingstrups tjenestekarl Anders Sørensen Knold at han havde købt en hammer af arrestanten i april måned og at denne havde sagt at det var et arvestykke efter faderen. Ingstrup tog derefter hammeren og afleverede den til retten, og man spurgte derefter arrestanten, om det var den hammer han havde stjålet fra Meinicke, og det tilstod han.

 

Efter opdagelsen af dette tyveri fattede Ingstrup mistanke til arrestanten om andre misgerninger. Det var måske ham, der havde stjålet 2 store oste af sødmælk og 20 knaposte, som lå i mælkestuen. De var blevet stjålet ved, at der var opbrækket en træluge og bryde en spole itu ind til mælkestuen, trælugen sad på den østre gavl, som vendte mod den forbigående vej. Arrestantens kone har også anmeldt, at dagen før ostene blev stjålet, afhentede han hos hende en pose med hammer og knibtang m.v. Disse ting er hos Rasmus Nebstrup på Kni mark og måske kan dennes kone give oplysninger om denne sag. Arrestantens kone har også meddelt, at da han kom hjem fra marked i Grenå i marts, havde han et par blå benklæder med, som han sagde han havde købt og senere har han ombyttet dem med et par hvide, som han fik af en karl fra Attrup ved navn Jens Olesen Høyholt. Desuden havde Ingstrup hørt, at en tjenestekarl Jens Jørgen Ingvorsen hos købmand Schoubye i Grenå havde savnet et par blå benklæder. Arrestantens hustru har også meddelt, at hendes mand medbragte 1 pund røget flæsk, som han påstod at have købt for 5 skilling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 12. august 1835 fortsatte man forhøret over Niels Pedersen Dahl og der var indkaldt flere vidner:

1. Anders Sørensen Knold, der var røgter på ”Ørbækgaard”. Han blev pålagt at sige sandheden og aflagde følgende forklaring: Han havde købt en hammer med nyt skaft af Niels Pedersen Dahl for 1 mark. Han beholdt hammeren, indtil han af sin husbond blev gjort opmærksom på, at den muligvis kunne være stjålet fra ”Enslevgaard”, og så afleverede han den til husbonden. Hammeren blev forevist, og han genkendte den. Han vidste ikke noget om de stjålne oste og krævede sine penge tilbage. Han underskrev forklaringen og forlod retten.

 

2. Så indkaldtes husmand Rasmus Nebstrups kone Bodil Nielsdatter af Kni. Hun fortalte at sidst i juli måned kom Niels Pedersen Dahl til hende med en tom pose, som han bad hende om at opbevare, indtil han ved lejlighed kunne have mel eller gryn fra Gammelmølle, som for tiden ikke havde noget af dette. Posen ligger endnu hos hende. Ligeledes afleverede arrestanten den 2. august om eftermiddagen til hende 1 huggejern, 1 naur, 1 tællekniv, 1 rasp og 1 kødbråd med anmodning om at opbevare dem indtil han hentede dem. De er endnu ikke afhentet. Bodil Nielsdatter vidste ikke noget om de stjålne oste eller noget om hammeren. Hun aftrådte efter at have underskrevet.

 

3. Ellen Mikkelsdatter, gift med arrestanten, fremførtes derefter i retten. Hun bekræftede at hendes mand var kommet hjem med 2 kg rugmel og gik igen med en tom pose. Ligeledes medtog han samme dag noget værktøj, men hun ved ikke hvilken slags, dog var der et hugjern og et naur. Et par dage efter markedet i Grenå kom han hjem med et par blå bukser, som han fortalte at han havde købt uden at nævne prisen. Ligeledes kom han hjem med 1 lispund røget flæsk til 5 mark. Hun forklarede at bukserne senere var blevet ombyttet med et par hvide fra tjenestekarl Jens Olesen Høyholt. Hun kunne ikke fortælle noget om den stjålne hammer eller de stjålne oste og mente ikke at hendes mand var skyldig. Hun kunne dog huske, at hun havde været med på besøg i april hos hendes søster på ”Enslevgaard”. Hendes mand blev lidt tilbage for at tænde sin pibe, da de gik hjem og nåede hende først et stykke væk. Hun underskrev sin forklaring og fratrådte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Ørbækgaard”. Hvad flæsket angår, havde han købt det af en mand han ikke kendte, men prisen var 14 mark. Den medtagne pose ville han hente gryn i, men da han ikke kunne få noget på Gammelmølle, afleverede han den til Bodil Nielsdatter. Værktøjet afleverede han for ved lejlighed at bruge det til træarbejde. Han sagde endvidere at hans forklaring til konen om bukserne var urigtige, og at han i dag havde sagt sandheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Dernæst blev Niels Pedersen Dahl fremstillet uden bånd og tvang. Han forklarede, at han gik bagefter sin kone og hendes søster på vejen hjem fra ”Enslevgaard” og at han borttog hammeren og skjulte den for konen. Han fik forevist hammeren og han vedgik at det var den hammer han havde stjålet. Han fik forelagt konens forklaring angående markedet i Grenå, men benægtede at have købt benklæderne på markedet. Det måtte være nogle han havde haft i længere tid, og som han havde fået stoffet til af Niels Andersen i Ulstrup, som hans kone i foråret 1834 havde syet og farvet til ham, eller også et par benklæder, som han havde købt af staldkarl Jørgen Pedersen på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 15. aug. 1835 fortsattes forhøret af Niels Andersen Dahl. Efter dommerens indkaldelse fremstod:

1. Thomas Meinicke af ”Enslevgaard”. Han blev forevist hammeren og vedkendte den som sin ejendom og fortalte, at den uden hans viden var blevet ham frataget. Han ansatte den til en værdi af 12 skilling og arrestanten havde intet imod denne vurdering. Hammeren blev tilbageleveret og der blev ikke gjort krav på erstatning. Meinicke fortalte at hans mistanke til arrestanten var fordi hammeren var forsvundet lige efter dennes besøg på gården.

 

2. Tjenestekarl Jens Olesen Høyholt hos gårdmand Henning Sørensen i Attrup. Han nedlagde under ed følgende forklaring: Omkring markedet i foråret traf han sammen med Niels Pedersen Dahl hos bager Svantemann i Nimtofte. Ved denne lejlighed spurgte arrestanten, om de skulle bytte bukser. Det endte med en aftale, og der blev givet en pægl brændevin i bytte. De blå benklæder var noget slidte, hvorimod de hvide var ganske nye. Dahl fortalte ikke noget om, hvorfor han ville bytte benklæder eller hvor han havde fået dem. Svantemann og husmand Søren Skrædder var til stede ved ombytningen. Han afleverede nu til retten de blå benklæder og sagde, at de var i uforandret stand. Han mente ellers ikke at kende til nogen forbrydelse fra Dahls side.

 

3. Jens Jørgen Ingvorsen, tjenestekarl hos købmand Schoubye i Grenå: På markedsdagen i Grenå den 13. marts havde han hængt et par blå bukser på et søm i sit værelse, men da han om aftenen kom ind, var bukserne stjålet. Han mistænkte ingen og havde intet bekendtskab til Niels Pedersen Dahl. Ved forevisning af bukserne kunne han ikke genkende dem som sin ejendom. I øvrigt kunne han ikke giver oplysninger om sagen.

 

4. Jørgen Pedersen, staldkarl på ”Ørbækgaard”. Han benægtede at have stået i handel med Niels Pedersen Dahl om et par bukser. Han blev konfronteret med arrestanten, men man kunne ikke få sandheden nærmere oplyst. Begge holdt på deres forklaringer, og Jørgen Pedersen erklærede på rettens opfordring, at han havde flere par blå bukser, og at man kunne komme til dem uhindret, da de hang i et ulåst værelse. Derefter aftrådte han.

 

5. Gårdmand Niels Andersen af Ulstrup. Han forklarede at arrestanten var i hans tjeneste fra 1. november 1833 og til 13. januar 1835. Arrestanten havde fået 10 alen hvid vadmel, som tilkom ham efter kontrakten. Han havde intet at klage over og mente ikke at arrestanten havde gjort sig skyldig i nogen forbrydelse. Aftrådte.

 

6. Ellen Mikkelsdatter, gift med arrestanten. Hun forklarede at have syet et par vadmelsbukser af stof, som han havde fået i løn af Niels Andersen i Ulstrup. Hun havde bagefter farvet dem mørkeblå. Hun fik forevist de af Jens Olesen Høyholt afleverede benklæder, men hun kunne ikke med vished sige, om det var de samme. Aftrådte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 17. august 1935 fortsatte man sagen mod Niels Pedersen Dahl.

Arrestanten blev uden bånd og tvang fremstillet. Han fik forevist de ved det sidste forhør afleverede bukser og gentog sine tidligere forklaringer og forsikrede at hans forklaringer var sandhed. Han fortalte desuden om sagen med de stjålne oste, og bemærkede at de kunne være stjålet ved blot at række en hånd ind ved en brækket spole. Siden marts måned har arrestanten delt kammer med fårehyrden Jens Pol i kostalden. Om posen med redskaberne forklarede han at han ikke huskede, hvornår han havde hentet dem ved sin kone, men det var nok omtrent 14 dage før han afleverede dem til Rasmus Nebstrups kone. Han vidste ikke, hvem der kunne have fjernet de stjålne oste eller hvem der kunne være mistænkt. Forhøre hævet og arrestanten igen indsat i arresten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der blev efterfølgende fortaget en fogedforretning over Niels Dahls ejendele, som ses beskrevet nedenfor:

Herredsfoged Aagaard og den konstituerede fuldmægtig Sasc indfandt sig ved det hus i Dystrup by, Ørum sogn, hvor arrestanten Niels Pedersen Dahl har bopæl, for at foretage en fogedforretning til sikkerhed for de omkostninger, der måtte være en følge af hans arrest, og den mod ham kørende retssag. Som vidner var til stede Cristen Nielsen af Ørum og Jeppe Christensen af Dystrup. Arrestantens hustru Ellen Mikkelsdatter var nærværende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 19. august 1835 fortsatte man forhøret. Som vidner var indkaldt:

1. Rasmus Rasmussen Nebstrup, gift med Bodil Nielsdatter, husejer på Kni mark. Han blev formanet til at sige sandheden og forklarede: Han var ikke hjemme i sit hus, da arrestanten afleverede posen med håndværksredskaber til hans kone. Han huskede derimod, at hans kone havde fortalt om at hente grynmel i Gammel Mølle, Han huskede ikke dagen, hvor posen blev afleveret eller om det var på én gang eller af flere gange. Han havde set posen og mente at den kunne rumme ½ skæppe korn. Han havde intet kendskab til ostetyveriet.

 

2. Andreas Jensen som dreng ved pilleværket på Gammel Mølle. Han forklarede at for omkring 3 uger siden kom Niels Pedersen Dahl til Møllen, spurgte om han kunne få noget grynmel, men der var ikke noget. Arrestanten gik derfra igen og siden havde han ikke været på Møllen.

 

3. Bager Svantemann af Nimtofte. Hans forklaring var overensstemmende med den, som tjenestekarlen Jens Olesen Høyholt fra Attrup havde aflagt den 15. ds. Bukserne blev forevist, men han havde ikke set så nøje på dem, så han kunne ikke sige om det var de omtalte bukser. Ellers kunne han ikke fortælle noget om sagen.

 

4. Husmand Søren Skrædder af Nimtofte. Hans forklaring var også overensstemmende med den som Jens Olesen Høyholt havde aflagt, og han fik forevist bukserne og erklærede, at det var de samme, som Jens Høyholt havde byttet med Niels Pedersen Dahl.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 21. august 1835 fortsatte forhøret.

Dommeren bemærkede, at han den 11. ds. havde tilskrevet herredsfoged Reiersen i Randers om oplysninger om arrestanten, da det var i dennes område at arrestanten var født og konfirmeret.

Efter dommerens indkaldelser fremstod følgende vidner:

1. Anders Sørensen Knold, røgter hos forpagter Ingstrup på ”Ørbækgaard”. Han forklarede, at han ikke kunne huske, hvornår der blev stjålet oste. Han huskede, at præsteenken Madame Ingerslev viste ham selv og arrestanten trælugen, hvor igennem tyveriet var begået. Arrestanten var til tider borte om natten, men om han var ved sin kone eller lå på marken, vidste han ikke. Han vidste ikke noget om hvem der havde taget ostene og kunne ikke meddele mere.

 

2. Jens Pedersen, Albøge med tilnavnet Pol. Han fortalte at han siden marts måned havde delt kammer med arrestanten. Den nat ostetyveriet skete var arrestanten ikke i kammeret. I øvrigt var hans forklaring overensstemmende med Anders Sørensen Knolds.

 

Arrestanten blev fremstillet. Han blev forelagt forklaringen om, at han ikke havde været på kammeret den pågældende nat, og han mente, han havde husket forkert. Det skete tit, at han overnattede ved sin kone, eller ligget på marken ved hestene. Han blev igen indsat i arresten. Forhøret hævet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 28. august 1835 blev forhøret genoptaget.

Der forelå nu svar fra herredsfoged Reiersen i Randers på det brev, som dommeren den 11. ds. havde skrevet. Hvor der kunne meddeles, at den omskrevne Niels Pedersen Dahl ikke findes her at være tiltalt, dømt eller straffet for nogen offentlig forseelse. De af arrestanten opgivne oplysninger om sine tidligere tjenesteforhold blev bekræftet, og tillige blev de bekræftet af provst Colding i Ørsted samt af pastor Ingerslev i Vivild, som i øvrigt kunne tilføje at man her vil rose hans forhold i henseende til dygtighed til arbejdet.

 

Til protokollen blev fremlagt en skrivelse til forpagter Ingstrup. Skrivelsen lyder således:

Til oplysning om sagen mod Niels Pedersen Dahl anmodes deres velædelhed om at svare på følgende spørgsmål:

1. Hvilken nat var det, at der fra mælkestuen på ”Ørbækgaard” blev stjålet de omtalte oste?

2. Hvor stor er den træluge, som blev opbrudt og hvorigennem ostene blev stjålet?

Endvidere bliver han spurgt om forskellige detaljer ved den opbrudte luge.

 

Forpagter Ingstrups svar blev fremlagt.

Så vidt han kunne erindre, var det natten mellem den 30. og 31. forrige måned, at ostene blev stjålet.

Trælugen var 21 tommer i kvadrat. Så vidt han kunne se, var lågen opbrudt med et stort søm eller et spiger.

 

Dommeren attesterede, at arrestanten ikke forhen havde været under offentlig forfølgning under dommerens retskreds. Forhøret sluttet og beskrivelsen tilstillet amtet.

Udskriftens rigtighed bevidnes herved under hånd og segl, Grenå, den 31. august 1835.

 

 

Niels Dahl modtog efterfølgende en stævning om at møde i retten sammen med sin forsvarer hr. Olsen torsdag den 10. september 1835 kl. 11.00 for at få dokumenter fremlagt i retten, overvære procedure og at få dom for de begåede forbrydelser samt at betale denne sags omkostninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 10. september 1835 blev der nedsat en extraret på Grenå Rådhus.

Arrestanten Niels Pedersen Dahl blev uden bånd og tvang fremstillet for retten. Han blev ved med at benægte, at han havde gjort sig skyldig i de påståede tyverier og forsikrede sin uskyld i alle henseender.

Dommeren fremlagde attest fra sognepræst Valeur i Ørum, angående arrestantens forhold i dette sogn:

 

I den tid Niels Pedersen Dahl har opholdt sig i Ørum sogn er mig intet ondt bekendt om hans moralske side, men han er bekendt for at være en dygtig arbejder, hvilket herved bevises.

Ørum Præstegård, 10. sept. 1835, J. C. Valeur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ifølge den fremlagte amtsordre tiltales arrestanten for det af ham udøvede tyveri som består i, at han i april måned har borttaget en hammer, som lå udenfor ”Enslevgaard”, der bebos af Th. Meiniche. Hammeren solgte han senere til tjenestekarl Anders Sørensen Knold for 1 sk. ved borttagelsen antog han at den tilhørte gårdens ejer eller en af tyendet. At tyveriet skete hemmeligt, har han selv tilstået i forhør og det er bekræftet af arrestantens hustru og søster Mette Catrine Laursdatter. Anders Sørensen Knold har i erstatning for hammeren til ejeren krævet 1 sk. Den er tilbageleveret til ejeren og vurderet til 12 sk. Ejeren gør således intet krav om erstatning.

 

Tiltalte synes efter de oplyste omstændigheder at være mistænkt for følgende tyverier:

1. f 2 store oste og omtrent 20 knaposte fra forpagter L. Ingstrups aflåsede mælkestue på ”Ørbækgaard”.

2. Af et par blå benklæder fra Jens Jørgen Ingvorsen, tjenestekarl ved købmand Schoubye i Grenå og noget røget flæsk.

 

For førstnævnte tyveri taler mod den tiltalte, at han på omtrent samme tid det er foregået, har hentet nogle redskaber hos sin kone, og først dagen efter har afleveret dem til Rasmus Nebstrups kone, samt at han den nat tyveriet blev begået, ikke var i sit sovekammer, skønt han urigtigt har angivet det.

 

Angående tyveriet af de blå benklæder, har tiltalte tilstået at han til Jens Olesen Høyholt har bortbyttet et par blå bukser, men han påstår, at det er de samme, som hans kone i forrige år syede til ham, da han fik 10 alen vadmel af hans daværende husbonde Niels Andersen af Ulstrup. De blev senere farvet blå. Hun har vedgået dette, men har ikke kunnet genkende benklæderne, og hun påstår, at arrestanten har sagt, at de er købt på Grenå marked. Det har arrestanten først benægtet, men har senere erklæret at han talte usandt. Han har endvidere sagt, at han har handlet med staldkarl Jørgen Pedersen om et par blå bukser, men det har denne benægtet.

 

Angående det stjålne stykke røget flæsk er der kun foretaget beskyldninger, og selv om det er tvivlsomt, om der kan foretages tiltale, så tillader jeg mig dog at anmode om, at man lader vidnerne gentage deres forklaringer, og desuden at søge oplysninger om arrestanten er i besiddelse af et par blå bukser, som kunne være et af de to par omtalte. Dersom dette billiges udbeder jeg mig udskrift tilstillet, samt udlån af sagens dokumenter samt en passende tidsfrist for at kunne formere yderligere påstand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derefter blev der beskrevet og vurderet:

Et fyrrebord 2 mark

En bilægger kakkelovn bestående af 2½ plade 4 mark 

Et lille egeskrin 3 mark 

Et rødstribet olmerdugs vår 4 mark 

En hovedpude 1 mark 

Et blårgarns lagen 1 mark og 4 skilling

En naur, et hugjern og en rasp 1 mark 

En tællekniv og en kålbråd 8 skilling

En jerngryde 1 mark

Den samlet sum var 3 rigsdaler og 1 mark

 

 

Flere effekter fandtes ikke, og arrestantens hustru forsikrede, at de ikke ejede mere, for af tøj havde han ikke mere, end han bar på kroppen, og han havde ingen løn tilgode. De beskrevne effekter blev beslaglagt til sikkerhed for de omkostninger, der måtte følge hans arrest og sagen mod ham. Arrestantens hustru blev pålagt at være ansvarlig for effekterne. Forretningen hævet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Angående tyveri af nogle oste og 2 skjorter har tiltalte nægtet et sådant tyveri og det har ikke været muligt at fremskaffe beviser.

 

Det må dernæst bemærkes, at tiltalte den 14. september 1835 har fået dom fra første gang begået simpelt tyveri og derefter dømt til 2 gange 5 dages fængsel på vand og brød, hvilken straf er overstået og at han har vedkendt sig denne dom, se bilag 1, pag. 4 og 5, bilag nr. 2.

 

Videre har han ikke været dømt eller straffet. Hvad nu straffen for det her omhandlede tyveri, der ikke er forenet med noget indbrud, kan henregnes til groft tyveri, angår, da mener jeg at det som skærpende omstædigheder kan fremføres, at han gik til ”Mejlgaard” med det forsæt at ville stjæle, at han forøvede tyveriet om natten og at han skjulte tyvekosterne under lås og lukke. Jeg mener derfor ikke at der er formildende omstændigheder ved dette 2. tyveri, hvorfor straffetiden formodentlig bør sættes til 3 år, og at straffeanstalten bestemmes til Forbedringshus.

 

I overensstemmelse med det fremførte påstås at tiltalte idømmes til 3 års forbedringshusarbejde samt dømmes til at betale sagens omkostninger, heriblandt et passende salær til mig. Således optages denne sag til dom.

Grenå, den 22. juni 1837 – Ærbødigst P. Olsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fogedforretningen gav bl.a. den oplysning, at der blandt arrestantens ejendele ikke fandtes blå benklæder, ligesom det også blev bevidnet, at han ikke havde været i besiddelse af blå benklæder, hverken ved anholdelsen eller senere.

Tiltalte, der ikke før har været straffet, bør for det omtalte tyveri straffes med ikke mindre end første vand og brøds straf.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anklagerens indlæg

At tiltalte Niels Pedersen Dahl fængsles på vand og brød i 6 dage, og tilpligtes at udrede alle sagens flydende udgifter, hvorunder et passende salær til mig og erstatning til Anders Sørensen Knold, 1 sk. – Således under fornøden reservation indledes sagen under dom.

 

Forsvarerens indlæg

Justitssagen mod arrestanten Niels Pedersen Dahl. Han tiltales under retssagen for et begået tyveri. Han har tilstået, at han har frastjålet Th. Meiniche i ”Enslevgaard” en hammer, der er vurderet til 12 sk. Derimod benægter han de øvrige tyverier, og der er heller ikke fremkommet tilstrækkelige beviser imod ham. Hvad ostene og flæsket angår, er der slet ingen sandsynlighed for, at han skulle have stjålet disse effekter. Angående benklæderne, som Jens Jørgen Ingvorsen har mistet, har han vel omstændigheder imod sig, idet han har vaklet i sine forklaringer, men også her må han anses for uskyldig.

Det er altså alene for tyveriet af hammeren, at tiltale vil blive strafskyldig, men hertil må bemærkes, at han ikke forhen har været tiltalt, dømt eller straffet for nogen offentlig forseelse, samt at denne tiltale kun kan betegnes som et simpelt tyveri. Med hensyn til straffens grad vil det som formildende omstændigheder komme på tale, at han åbenhjertigt og uden omsvøb har tilstået gerningen, både for sin husbond, før han blev anholdt, som for retten, og at hans foregående levned har været upåklageligt. Gerningens anledning, da det stjålne ligesom er faldet ham i hænderne, tingens ringe værdi, der ikke kunne have nogen gavn for ham, og at han ikke ville gøre tyveriet til en profession, og at han nu i lang tid har siddet i arresten. På grund af disse omstændigheder tør jeg fornemme, at den mildeste straf måtte være passende.

I overensstemmelse hermed tillader jeg mig ærbødigst at indstille: "At tiltalte måtte afsone sin brøde med 2 gange 5 dages fængsel på vand og brød, idet jeg sluttelige forventer mig et passende salær tillagt, indlades sagen hermed under dom".

 

Arrestanten erklærede intet at have at erindre i sagen inden den optages til doms. Retten optog sagen under dom. Arrestanten blev igen indsat i sin arrest og sagen hævet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 14. september 1835 blev der endnu engang nedsat en extraret på Grenå Rådhus.

Prokurator Seidelin som befalet anklager contra arrestanten Niels Pedersen Dahl af ”Ørbækgaard” blev foretaget. Han blev uden bånd og tvang fremstillet for retten. I sagen blev afsagt følgende:

Dom

Efter amtets ordre af 3. september er arrestanten Niels Pedersen Dahl under nærværende sag sat under tiltale for tyveri. Ved egen tilståelse og ved de under sagen oplyste omstændigheder er det tilstrækkeligt oplyst, at arresttanten i april måned har frastjålet Th. Meiniche, fæster til ”Enslevgaarden”, en hammer, som under sagen er vurderet til 12 sk. Hammeren er kommet tilbage til ejeren. Ved de under sagen fremlagte forhør har der tillige været undersøgelser om hvorvidt arrestanten ikke tillige skulle have stjålet et par blå vadmels benklæder, nogle oste og noget røget flæsk, men af mangel på bevis vil arrestanten ikke kunne anses skyldig i tyveri med hensyn til disse dele. For det af arrestanten tilståede tyveri vil han blive straffet for første gang begået simpelt tyveri, da han er over minimal lavalder, og ikke før har været under offentlig tiltale, vil straffen blive fastsat til vand og brød i 2 gange 5 dage. Desuden vil han blive dømt til at udrede alle omkostninger ved retssagen og derunder i salær til anklager Seidelin på 3 rd. sølv og til forsvarer Olsen 2 rd. sølv. Om skadeserstatning er der ingen sag, da den stjålne hammer er blevet afleveret til ejeren, og denne ikke har gjort krav om erstatning. Anders Sørensen Knold af ”Ørbækgaard” har gjort krav om at få 16 sk. erstattet, som han har betalt til arrestanten for hammeren, men denne påstand kan retten ikke bifalde, da det tab han ved denne handel har lidt, ikke er ham umiddelbart påført, vil han ikke ved nærværende dom kunne tilkaldes den fordrede erstatning. Han må påtale sin ret ved privat søgsmål. Den befalede sagførelse har været forsvarlig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 3. okt. 1835 blev Niels Dahl løsladt fra Grenå Arrest efter 47 dage, de 10 på ”Vand og Brød”.

 

 

”Vand og brød” en særlig, kortvarig frihedsstraf, hvor fangen kun fik vand, rugbrød og groft salt, dog afbrudt af en eller flere mellemdage på sædvanlig fangekost. Almindelig fængselsstraf kunne i visse tilfælde udstås på vand og brød, således at fire dage blev afsonet med én dag på vand og brød. Straffen blev afskaffet i 1933, men

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 år og 8 måned senere

 

Den 4. juni 1837 blev der på Nørre Herreds kontor i Grenå foretaget forhør af Niels Pedersen Dahl fra Hedegaard, Glæsborg sogn, i overværelse af vidnerne Sasc og J. C. Juul, i anledning af en under dags dato modtaget skrivelse fra godsforvalter Beder på ”Mejlgaard” angående et begået tyveri.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På billedet ses

Grenå Rådhus

og Arrest

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

vand og brød blev stadig anvendt som disciplinærstraf i fængslerne indtil sidst i 1950'erne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af skrivelsen noteres; at der natten mellem den 28. og 29. maj er sket et tyveri på ”Mejlgaard”, dels ved at opbryde døren til et kammer og borttage nogle oste, dels ved at borttage en kort og en lang trøje, der hang inde i mejeribygningen, og dels ved fra en beliggende bygning at borttage 2 skjorter.

Efter en undersøgelse er begge trøjer, der tilhører tjenestekarl Laurs Frandsen Basland på ”Mejlgaard”, fundet hos tjenestekarl Niels Pedersen Dahl i en kiste. Han tilstår at have stjålet disse trøjer men ikke andet. Han sendes nu herved til Deres velærværdighed, for herefter at bestemme, hvad der videre skal foretages i sagen. Tyvekosterne medfølger.

 

For forhøret fremstod den i omtalte skrivelse Niels Pedersen Dahl fra Hedegaard. Han blev pålagt at sige sandheden og kom med en forklaring. Han tilstår og bekender, at han natten mellem den 28. og 29. maj mod ejerens vidende og vilje borttog 2 hængende mandstrøjer, nemlig en lang og en kort blå vadmels trøje med metalknapper. Døren til mejeriet stod åben da han tog trøjerne, og enhver kunne gå ind og ud. Han benægter at have taget ostene og de to skjorter. De to trøjer blev forevist Niels Pedersen Dahl og han tilstod, at det var de to han havde stjålet. Efter tyveriet skjulte han dem i noget gammelt rapshalm, der ligger ved stenmuren syd for ”Mejlgaard”. Der lå de til næste aften, hvor han hentede dem og gemte dem i sin kiste, hvor de blev fundet af ransagningsmændene sognefoged Severin Jensen og gårdmand Rasmus Lund af Glæsborg samt David Frandsen af Tranehuse. Tiltalte blev straffet for tyveri i 1835, men har ikke siden været tiltalt eller straffet. For tyveriet i 1835 blev han på Nørre Herreds Extratret den 14. september 1835 og senere i amtet idømt en straf på 2 gange 5 dages vand og brød. Attesterne fra denne sagsbehandling blev ham forelagt, og han erkendt at de var rigtige. Tiltalte blev idømt arrest.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 7. juni 1837 genoptog man forhøret over Niels Pedersen Dahl, som startede den 4. juni på Nørre herreds Tingsted.

Som vidner var nærværende Buch og Juul fra Grenå. Arrestanten blev fremstillet for forhør. Til protokollen blev fremlagt domsakten i sagen fra den 14. september 1835 afsagte dom, hvor arrestanten for første gang for simpelt tyveri blev idømt straf på vand og brød i 2 gange 5 dage. Disse akter med tilhørende bilag blev forelagt arrestanten og han vedgår at de er ham vedkommende og at han for længe siden har udstået denne straf.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter dommerens indkaldelse fremstod følgende vidner:

1. Laurs Frandsen Basland, der tjener forpagter la Cour på ”Mejlgaard”. Han aflagde under ed følgende forklaring: Da han den 29. om morgenen kom ind i mejeribygningen savnede han 2 blå vadmels trøjer med hvide metalknapper, som han havde haft hængende, og da Niels Pedersen Dahls stok stod ved indgangen til mejeribygningen fattede han straks mistanke til ham som gerningsmand, og det foranledigede ransagningen ved ham dagen efter, hvor intet blev fundet, men da en ny ransagning blev foretaget tredje dagen, blev de savnede trøjer fundet. De to trøjer blev nu forevist vidnet, og han erklærede dem som sin ejendom, og erklærede at de var taget fra ham. Klæderne vurderede han til 4 rd. og 4 mark, men ville ikke søge erstatning, hvis klæderne blev ham tilbagegivet. Arrestanten havde ikke noget at indvende mod denne vurdering og rettens vidner fandt den også passende. Vidnet havde hørt, at der var blevet stjålet nogle oste og 2 skjorter samme morgen, men kunne ikke oplyse noget om dette. Mejeribygningen var ikke aflåset, så enhver kunne uhindret gå ind og ud.

 

2. Sognefoged i Glæsborg sogn gårdmand Severin Jensen. Han aflagde under ed flg. forklaring: Efter den 29. var det blevet ham meddelt at tyveriet på ”Mejlgaard” var sket og der blev foretaget ransagning såvel hos Peder Sørensen Sjørup som hos Knud Jensen på Stenvad mark, hos hvem arrestantens kone boede. Ved disse ransagninger fandt man intet. Dagen efter indfandt man sig igen ved Peder Sørensen Sjørup og da fandt man tyvekosterne i arrestantens kiste, hvilket denne straks tilstod at have stjålet natten mellem den 28. og 29. maj, og tjenestekarl Laurs Frandsen Basland vedkendte sig trøjerne som sin ejendom. De to trøjer blev forevist vidnet, og han kendte dem som de stjålne trøjer. Om de forsvundne oste og de to skjorter vidste vidnet ikke noget.

 

3. Gårdmand Rasmus Lund af Glæsborg. Hans forklaring var overensstemmende med den af Severin Jensen afgivne.

 

4. Gårdmand David Frandsen af Tranehuse. Hans forklaring stemte også med sognefogedens og Rasmus Lunds. Han tilføjede at den lange skjorte har han i forrige måned solgt til Laurs Frandsen Basland på ”Mejlgaard”, og han fik 3 rd. for den. Han bemærkede at han tit havde set dørene til mejeribygningen på ”Mejlgaard” stå åbne om aftenen.

 

5. Tjenestekarl Simon Pedersen, en søn af Peder Sørensen Sjørup i Hedegård, og boende hos denne. Han fortalte at hans far er syg og derfor ikke kunne give møde hos retten. Han forklarede under ed, at han og arrestanten havde seng sammen hos hans fader. Den 28. gik arrestanten med hans fars tilladelse bort og kom ikke tilbage før næste dags morgen kl. 2 omtrent. Han var tilstede da tyvekosterne blev fundet ved ransagningen. Han kunne ikke oplyse noget om de af forvalter Beder omtalte andre tyvekoster, men bemærkede dog, at han den 29. om eftermiddagen så to oste ligge i en vogn tilhørende hans fader, og at disse ikke var omsvøbt, men blot dækket med noget hø. Disse oste lå endnu i vognen næste morgen, da han gik i marken, men senere var de borte. Medens han var i marken, var arrestanten hjemme i gården. Vognen stod i et vognskur, der ikke var låst. Da vidnet havde set ostene, viste han dem til sin mor og søster, men de vidste heller ikke, hvor ostene hørte til. Han havde ikke talt med arrestanten om dem, og kan ikke fortælle mere, men hverken ham selv, hans mor eller søster har nogen anelse om, hvem der kan have taget dem fra vognen, og de ved heller ikke hvor de nu kan være. Med undtagelse af de stjålne trøjer ved vidnet ikke at tiltalte har gjort andet ulovligt og der har ikke været noget at sige angående hans tjeneste hos faderen.

 

Arrestanten blev atter fremstillet og blev forelagt den forklaring, som Simon Pedersen havde afgivet angående de fundne oste. Han benægtede med bestemthed at han kendt noget til disse oste, og forsikrede at han ikke havde stjålet oste på ”Mejlgaard”, og det var ikke til at frembringe en tilståelse fra ham angående ostene eller de to skjorter.

 

De afleverede og foreviste to trøjer blev tilbageleveret til ejeren Laurs Frandsen Basland, som endnu var til stede. Forhøret hævet og arrestanten indsat i arresten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 9. juni 1837 blev på Nørre Herreds Tingsted nedsat en politiret af vedkommende retsbetjent med vidnerne Buch og Juul af Grenå. Forhøret mod Niels Pedersen Dahl blev foretaget. Dommeren bemærkede at, på hans ordre til sognefoged Severin Jensen var ransagning hos Knud Jensen på Stenvad mark, hvor arrestantens kone opholder sig atter foretaget og der var fra sognefogeden indløbet en skrivelse, der blev fremlagt og indlemmet i akterne sålydende:

"Efter Deres begæring har jeg foretaget undersøgelse hos Knud Jensen, Rasmus Skarut og Cristen Møller ved Stisieg, som er Søren Smeds gode ven, men intet fundet. Jeg har spurgt og hørt mig frem, men har intet opdaget".

Glæsborg, den 9. juni 1937 – Severin Jensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 15. juni 1837 erklærede Jacob Aagaard, justitsråd, byfoged og skriver i Grenå købstad, samt herredsfoged og skriver i Nørre herred herved, at den 22. juni 1837 blev Nørre Herreds extraret sat på tingstedet af den tilforordnede dommer og skriver med vidnerne Buch og Juul af Grenå.

Prokurator Olsen blev indstillet som anklager mod arrestanten Niels Pedersen Dahl. Arrestanten blev uden bånd og tvang fremstillet. Anklager fremlagde arrestordre, stævning og indlæg med 6 stk. bilag. Dokumenterne blev modtaget af retten og det bekendtgøres således: Herved beskikkes deres velærværdighed til som anklager at tiltale og føre sagen mod Niels Pedersen Dahl af Grenå arrest for det af ham efter udskrifterne begåede tyveri.

Prokurator Seidelin er beskikket som forsvarer.

 

Niels Dahl modtog efterfølgende en stævning om at møde i retten sammen med sin forsvarer hr. Seidelin torsdag den 22. juni 1837 kl. 11.00 for at få dokumenter fremlagt i retten, overvære procedure og at få dom til straf for 2. gang begået tyveri samt at udredning af alle omkostninger vedrørende sagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 22. juni 1837 på Grenå Rådhus blev der holdt actions indlæg i justitssagen mod arrestanten Niels Pedersen Dahl.

Anklagers indlæg der fremlagde følgende sagsakter for retten:

A) Udskrift i det af sagen optagne forhør, begyndt den 4. og sluttet den 9. juni Nr. 1

 

B) En justitsdom med dom af 14. september 1835 samt udskrift af et forhør, begyndt den 10. august samme år samt udskrift af en erstatningsforretning af 17. samme måned. Nr. 2 – 3 og 4.

 

C) En skrivelse fra forvalter Beder af 9. juni – nr. 5 og

 

D) Skrivelse fra prokurator Seidelin af 12. juni. Bemeldte Niels Pedersen Dahl tiltales under denne sag for et 2. gang begået tyveri. Ved egen bekendelse understøttet med de øvrige oplyste omstændigheder, er det tilstrækkeligt godtgjort, at han natten mellem den 28. og 29. maj har stjålet 2 trøjer på ”Meilgaard”, nemlig en lang og en kort vadmelstrøje med metalknapper, tilhørende tjenestekarl Laurs Frandsen Basland, se bilag nr. 1, pag. 2, 3, 6, 7, 8 og 9. Disse trøjer der er sat til en værdi af 4 rd. og 4 mark har ejeren modtaget tilbage, og har dermed frafaldet skadeserstatning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 6. feb. 1865 døde Niels Pedersen Dahl, som arbejdsmand af Ingerslev, 59 år gammel, dødsårsagen var ”ubekjendt”.

 

Niels Dahl efterlod sig 2 sønner, 1 datter og 5 børnebørn.

 

 

 

 

 

 

 

 

Han har kone og 2 børn, som har ophold hos Knud Jensen, der bor i et hus på Stenvad mark i Glæsborg sogn. Konens navn er Ellen Mikkelsdatter. Ved midnatstid gik han til ”Mejlgaard” med det forsæt at stjæle nogle klædningsstykker i mejeribygningen. Han havde set dem hænge der, uden at vide hvem de tilhørte. Efter at have gemt tyvekosterne, begav han sig igen til husbondens gård, hvor han ankom kl. 2 om morgenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Han bliver ved med at benægte, at han har begået brud på døre og mure for at stjæle oste og skjorter på ”Mejlgaard”, som omtalt i forvalter Beders skrivelse. Siden han i oktober 1835 blev løsladt fra Grenå arrest og indtil den 4. dennes, hvor han blev tilbageholdt, har han haft følgende tjenester:

Da han kom fra arresten kom han til Laurs Gade i Selkær, Kastbjerg sogn, hvor han var til 1. november 1835.

Derfra kom han i tjeneste hos gårdmand Peder Sørensen Sjørup af Hedegård, Glæsborg sogn, hvor han var til 1. november 1836.

Så kom han til Niels Andersen Floes i Ulstrup, hvor han var til 1. maj dette år.

Derefter vendte han tilbage til Peder Sørensen Sjørup, hvor han var da han begik det tyveri, som nu er genstand for undersøgelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Velbårne hr. justitsråd, by- og herredsfoged Aagaard.

Til Nørre Herreds Extraret: På given anledning tillader jeg mig herved at underrette om, at de af Niels Pedersen Dahl stjålne sager på ”Mejlgaard” befandt sig på et sted, hvor han uden indbrud kunne borttage dem, idet de to trøjer hang i mejeriet, hvortil døren ikke var låst.                Meilgaard, den 9. juni 1837 – Ærbødigst Beder

 

Velbårne hr. justitsråd, by- og herredsfoged i Grenå, Aagaard.

I anledning Deres velbårenheds ærede skrivelse af 8. ds. angående tyverisigtede Niels Pedersen Dahl har jeg forhørt gårdmand Laurs Gade af Selkjer, og denne har til mig erklæret, at han intet urigtigt har at sige om personen. Personen er mig ubekendt, og findes hverken anført på tilgangs- eller afgangslister i Kastbjerg ministerialbog.

Rimsø, den 12. juni 1837 – Seidelin

 

Til hr. prokurator Seidelin:

De ved indlægget under nr. 1 – 4 fremlagte retsakter tages til følge. Forsvarer, prokurator Seidelin var mødt og fremlagde amtets akter af 15. ds. og bad om udlån af sagens dokumenter samt henstand til den 28. ds. Forsvarsdokumenter lyder således: Herved beskikkes Deres velærværdighed til forsvarer for Niels Pedersen Dahl af Grenå arrest, under en sag som prokurator Olsen anlægger mod ham for begået tyveri. Vognpas følger.

Randers Amtshus, den 15. juni 1837 – Lorentz

 

Sagens dokumenter blev udlånt til forsvarer. Henstanden blev bevilget. – 22. juni 1837, Aagaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Extraret

Den 28. juni 1837 blev en extraret sat på Nørre Herreds Tingsted af den tilforordnede dommer, og skriver med vidnerne Buch og Juul af Grenå. Prokurator Olsen som anklager imod arrestanten Niels Pedersen Dahl fremlagde sagens akter. Arrestanten var blevet fremstillet. Forsvarer, prokurator Seidelin af Ebeltoft havde til retten tilbagesendt sagens udlånte dokumenter, og han havde samtidig fremsendt sit forsvar. Dokumenterne blev modtaget af retten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsvarers indlæg blev fremlagt for retten:

Justitssagen mod tiltalte Niels Pedersen Dahl. Vel har tiltalte nu for anden gang begået simpelt tyveri, men der er ingen handling i forbindelse med det sidste tyveri, som kan forsvare en skærpet straffegrad. Næsten alle omstændigheder i forbindelse med tyveriet er i tiltaltes favør, og ingen imod ham. Det bør komme i formildende betragtning at hans åbenhjertige bekendelse ved ransagningen og for retten, hans forudgående ulastelige vandel, at armod har drevet ham til gerningen, den fristende omstændighed at kosterne var frit tilgængelige, at han ikke har gjort sig skyldige i flere tyverier under sagen og at han kun er idømt den mildeste straffegrad.

 

De af anklageren skærpende omstændigheder for straffen er ikke lovhjemlede og sikkert uden indflydelse, thi tyveri sker altid hemmeligt, hellere om natten end om dagen og altid med overlæg, når det foretages lejlighedsvis og kosterne tages gerne under lås for at undgå opdagelse. Forholdet går derfor ikke ud over, hvad der hører til tyveribegrebet. Endelig viser sagens akter, at tiltalte ikke er nogen farlig person.

 

Thi indstilles, at tiltalte idømmes 2 års forbedringshusarbejde, foruden at udrede sagens omkostninger. Således med påstand om et passende salær for forsvar, indledes sagen under dom.

Ebeltoft, den 26. juni 1837 – Ærbødigst Seidelin

 

Anklager, prokurator Olsen var mødt. Arrestanten erklærede på opfordring, at han ikke havde noget at indvende, inden sagen optages til dom. Retten optog sagen til dom. Arrestanten blev igen indsat i arrest. – Extraretten hævet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dom

Den 3. juli 1837 blev Nørre Herreds Extraret sat på herredets tingsted af den tilforordnede dommer og skriver med vidnerne Juul og Chr. Jørgen af Grenå. Justitssagens prokurator Olsen som anklager mod arrestanten Niels Pedersen Dahl blev foretaget. Arrestanten blev fremstillet og i sagen blev fremsagt følgende dom:

 

I nærværende sag tiltales arrestanten, tjenestekarl Niels Pedersen Dahl for begået tyveri. Det er ved hans bekendelse og ved de under sagen oplyste omstændigheder tilstrækkeligt bevist, at han natten mellem den 28. og 29. maj dette år, har stjålet 2 vadmels trøjer ved at gå gennem en ulåset dør. Trøjerne tilhørte tjenestekarl Laurs Frandsen Bastland og er vurderet til 4 rd. 4 mark. Arrestanten havde tidligere set trøjerne hænge på stedet. Han har under sagen tidligere vakt mistanke mod sig for at have stjålet nogle oste, der ifølge forvalter Beders skrivelse var borttaget, men med arrestantens benægtelse fandtes intet bevis. Der fandtes heller intet bevis for at han skulle have stjålet 2 skjorter.

 

Arrestanten, der er 32 år gammel, har første gang begået tyveri, ifølge Nørre Herreds dom af 14. september 1835, har været straffet med fængsel på vand og brød i 2 gange 5 dage. Han vil altså ved dette 2. tyveri blive straffet og da denne forbrydelse ikke er forbundet med omstændigheder, der kræver strenghed i straffens bestemmelser, vil hans straf være at bestemme til 2 års forbedringshusarbejde. Da den bestjålne har fået kosterne tilbage, og han ikke søger anden erstatning, bliver der intet spørgsmål i så henseende. Derimod skal arrestanten udrede sagens omkostninger og desuden salær til anklager, 4 rd. sølv og til forsvarer, 3. rd. sølv. Sagførelsen har været forsvarlig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thi kendes for ret

Arrestanten Niels Pedersen Dahl bør, som forbedringshusfange hensættes til arbejde i Viborg Tugt- og Forbedringshus i 2 år, samt udrede samtlige for sagen lovlige omkostninger og derunder salær til anklager, prokurator Olsen 4 rd. sølv og til forsvarer, procurator Seidelin 3 rd. sølv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Viborg fik Niels Dahl fangenr. 311 og beskrives således:

60 tommer høj

Blå øjne

Lysebrunt hår

En lav pande

Lige næse

Meget lang overlæbe

Middel mund og hage

Middel af skuldre og lemmer

Temmelig store arbejdshænder med store negle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På dette tidspunkt boede Ellen Mikkelsdatter til leje i Knud Jensens hus på Stenvad Mark, hvor hun nedkom 2 måneder senere med parrets 4. barn.

 

Laurs Nielsen Dahl der fødtes den 2. september 1837.

 

Kort tid efter flyttede hun med børnene, den nu 8 årige Peder og datteren Kirsten der var knap 3 år gammel samt den nyfødte Laurs, til Ørum sogn, hvor familien var forsørgelsesberettiget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Viborg Tugt- og Forbedringshus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 år senere

 

Søgte Niels Pedersen Dahl, som forbedringshusfange nr. 311, om ophævelse af sit ægteskab med Ellen Mikkelsdatter, hvor han efterfølgende skulle møde på Viborg Stiftsamthus fredag den 17. august 1838 kl. 4.

 

Den 10. juli 1839 blev Niels Dahl løsladt ”med God Opførsel” fra Viborg Tugt- og Forbedringshus. Han tog tilbage til Djursland, hvor han i 1840 gjorde tjeneste hos gårdfæster Henrik Rasmussen i Hedegård.

 

I feb. 1840 havde Ellen Mikkelsdatter og børnene fået ophold på Ginnerup Fattighus, hvor hun døde den 16. maj 1842, som almisselem og blot 36 år gammel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Dahl arbejdede fortsat som daglejer rundt om på Djursland;

April 1843 står han som indsidder i Ørum

Feb. 1845 står han som enke og tjenestetyende ved gårdfæster Rudolph Ferdinand Hellesen i Stenvad

Tjente herefter på ”Hevringholm” i Vivild sogn

Havde fra nov. 1848 til nov. 1849 tjeneste hos gårdmand Simon Sjørup i Hedegård

fra nov. 1849 havde han tjeneste ved gårdmand Laurs Gade i Selkær, Kastbjerg sogn

Tjente omkring 4 år fra 1850 på ”Julianeholm” i Vivild sogn

Rejste i nov. 1854 til Estruplund, hvor Niels sandsynligvis havde tjeneste på godset ”Estruplund”

I nov. 1860 var han daglejer ved husenke Birthe Rasmusdatter i Udby, Holbæk sogn

Nov. 1861 boede Niels til leje i Ingerslev og arbejdede på ”Estruplund”