Webstedet for slægten Gissel fra Glesborg og gårdfæster af Lystrup Abraham Nielsens efterkommere |
Skovbrynet 13 |
Indhold |
Ejendommen blev udstykket med 18 tdr. land og 1 tdr. land vedvarende græs.
Theodor merglede jorden fra 1926 til 1930.
Besætningen udgjorde 2 heste af jysk race, 8 køer og 7 ungkreaturer, ligeledes af jysk race samt 8 svin.
|
1926 — ca. 1962 Theodor Pedersen (Bach)
|
Søn af forvalter Marinus Petersen fra ”Katholm” i Ålsø sogn og Karoline Kristensen, som senere giftede sig med Søren Peter Sørensen Bak, ”Alhede”, f. 27. nov. 1897 i ”Nymarkshuset” i Gjesing sogn, d. 24. nov. 1974, g. m. Anna Marie Andersen Højholdt, datter af gårdejer Niels Andersen (Højholt) og Maren Nielsen, f. 20. okt. 1900 i Vester Alling, d. 21. aug. 1965.
|
Anna er søster til Anders Højholdt i Skovbrynet 9, og Agner Højholdt som tidligere beboede ejendommen Skovbrynet 12.
|
På billedet ses Anna og Theodor Bach, som de kaldtes, ved ejendommen siddende i gigen. Vindmøllen, der ses i baggrunden, var der to af statshusmændene på Georgsminde der havde, hvoraf Theodor var den ene og Niels Balle i Skovbrynet 6, var den anden.
|
Parret ligger begravet på Vejlby Kirkegård, hvor gravstedet er nedlagt.
|
Parret fik ingen børn.
|
Den 2. marts 1954 blev Theodor valgt ind i sognerådet, derudover var han medlem af kornnævnet, formand for den stedlige husmandsforening i 8 år og medlem af bestyrelsen for brugsforeningen i 10 år, deraf de sidst 4 som formand.
I ca. 1962 flyttede parret til Vejlby ved Allingåbro.
|