Webstedet for slægten Gissel fra Glesborg og gårdfæster af Lystrup Abraham Nielsens efterkommere |
Georgsmindevej 15 |
Indhold |
Billedet er fra Kristian Nielsens tid.
|
1927 — 1948 Anders Christian Mortensen, kaldt Christian Måten |
Søn af husmand Anders Mortensen og Maren Andreasen i Ræhr, f. 15. aug. 1883 i Ræhr i Thisted Amt, d. 30. nov. 1964 på amtssygehuset i Ørsted, g. m. Antonmine Petrine Marie Jensen, datter af indsidder Jens Olesen og Ane Hedevig, f. 16. dec. 1879 i Kettrup sogn i Thisted Amt, d. 15. maj 1962 i Auning, parret ligger begravet på Auning Kirkegård.
Christian og Mine kom fra Pindstrup, hvor Christian havde arbejdet i mosebruget. De flyttede fra Georgsminde til Auning, hvor de havde bygget hus på Stadionalle’ 13. Indtil huset stod færdig, boede parret til leje i ejendommen Georgsmindevej 9.
|
Mines børn af 1. ægteskab:
Viggo Sørensen.
Marius Sørensen, f. ca. 1909.
Agner Sørensen, uddannet karetmager i Nimtofte, rejste senere til Argentina.
Fælles børn:
Kornelia Marie Mortensen, f. 1916, ugift.
Elly Margrethe, f. 1919, drev købmandsforretning i Mejlby ved Hårup, g. m. Erhard Johannesen, døde i 2004.
Karl Emil Mortensen, f. 1921.
|
1948 — 1963 Kristian Nielsen |
Børn:
Else, f. 1939.
Tove, f. 1941.
Aase, f. 1943.
Jytte, f. 1949.
Lone, f. 1954.
|
Søn af murer Niels Madsen Nielsen, f. 8. marts 1920 i Virring, d. 17. juli 1983, g. m. Gerda Pedersen, datter af Else Marie og Christian Pedersen i Randers, Søren Møllers Vej, f. 4. okt. 1919, d. 27. juni 1994, parret ligger begravet i Roskilde.
I 1960 tog Kristian arbejde på stålvalseværket i Frederiksværk, hvorefter han i et årstid rejste frem og tilbage. I 1961 flyttede parret så til Viby ved Roskilde, hvor Kristian arbejdede som murer.
Parret solgte i 1963 ejendommen med 2—3 tdr. land til datteren og svigersønnen, Tove og Bent Pedersen, som siden ca. 1959 havde lejet ejendommen. Den resterende jord solgtes til Niels Kristensen i ejendommen Georgsmindevej 26.
|