Webstedet for

slægten Gissel fra Glesborg

og

gårdfæster af Lystrup Abraham Nielsens

efterkommere

Ane Marie Jensen 1867 — efter 1924

Indhold

   Forside

   Anerække

   Slægtsnavne

   Stednavne

   Kirkegårde

   Georgsminde

 

Ane Marie, som sandsynligvis blev kaldt Marie, fødtes i 1867 den 3. juli og konfirmeredes i Lading kirke den 1ste søndag efter påske den 24. april 1881.

 

Som 21 årige mejerske i Borum, giftede hun sig i Borum kirke den 30. nov. 1888 med mejeribestyreren sammesteds Peder Christensen med tilnavnet Vistrup / Wistrup, der var født omkring 1863, men hvor vides ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Parret flyttede til Hammer sogn ved Næstved, hvor Peder havde fået stillingen som bestyrer ved Lov Mejeri fra den 1. maj 1889, denne bestred han til den 30. juni 1903.

 

Hvad der her blev af Peder Vistrup, vides ikke. Han døde ikke i Hammer sogn. Måske blev ægteskabet opløst, idet Ane Marie i 1903 rejste til København fra Fakse, hvor hun i jan. 1905 boede i Nørregade 13, og i nov. 1906 var bosiddende i Vesterbrogade 122 3. sal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ane Marie og Peder Christensen Vistrups 2 børn;

 

Eleonore Christine Sophie Vistrup, f. 1889 i Borum by og sogn, Framlev herred, Århus amt.

Karl Alfred Vistrup, f. 1890 på Lov mark, Hammer sogn og herred, Præstø amt.

 

Ane Marie og Severin Larsen Wittrup fik ingen børn.

 

 

 

 

 

 

 

Før 1916 giftede Ane Marie sig med Severin Larsen Vittrup / Wittrup. Parret kendte hinanden fra Hammer, hvor han var skolelærer ved Hammer Skole til omkring 1907.

 

Severin Larsen, som han oprindelig var døbt, var født i Lønstrup, Mårup sogn i Hjørring amt den 24. maj 1852. Han havde før lærergerningen været murersvend.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Severin Wittrup fik en lotterikollektion i København, hvor parret var boende i Griffenfeldtsgade 9 i 1916 samt ved folketællingen 1925.