Webstedet for

slægten Gissel fra Glesborg

og

gårdfæster af Lystrup Abraham Nielsens

efterkommere

Søren Sørensen Gissel 1856 — 1941

Indhold

   Forside

   Anerække

   Slægtsnavne

   Stednavne

   Kirkegårde

   Georgsminde

 

Søren blev født den 6’ feb. 1956 på gården ved Laen, som søn af Søren Nielsen (Greve) og hustru Christophine Gissel. Døbt i Glesborg kirke den 20’ april, hvor fadderne var hr. Ingerslev på Mejlgaard, mosteren og hendes mand gårdmand Rasmus Henriksen og Inger Marie Rasmusdatter (Gissel) i Laen, farbroderen gårdmand Anders Nielsen som på daværende tidspunkt var boende på Mejlgaards Mark, og moderens morbror indsidder Rasmus Christophersen i Laen.

 

Søren var hjemme, da han konfirmeredes 1870 den første søndag efter påske i Fjellerup kirke med rigtig gode religionskundskaber og en meget god opførsel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Han lærte landbruget på gårde i omegnen, hvor han opholdt sig, da forældrene i sommeren 1877 flyttede til Skoffergårdene ved Nimtofte.

 

Det efterfølgende år fik han fæste ved gårdmand Niels Christensen i Hedegård, som var en aldrende mand og bedre kendt under navnet Niels Møller.

 

Niels Møller var gift med Sørens mors kusine Christiane Sørensen, der var datterdatter af skrædder Christoffer Jacobsen Riis og Inger Rasmusdatter Gissel i Tvedhusene.

 

Den 10’ jan. 1879 giftede Søren sig i Glesborg Kirke med Christiane og Niels Møllers eneste datter, den 24 årige Maren Nielsen.

 

 

 

Samme år som Søren og Maren indgik ægteskab døde Marens far 64 år gammel.

 

Søren står året efter som bestyrer af Marens fødegård og svigermoderen står som fæster af gården.

 

 

Parrets to ældste børn fødtes i Hedegård i juli 1879 og april 1881, hvor Søren stadig står som bestyrer.

 

 

Hvorfor Maren og Søren ikke overtog gården, vides ikke. De står i april 1884 som husforpagter af Laen.

 

 

 

 

 

 

Maren var født på gården i Hedegård den 11’ maj 1854 og døbt i Glesborg Kirke 2’ juli, hvor en moster og hendes mand tømrer Søren Westergaard og Ane Sørensdatter i Laen bl.a. stod faddere.

 

 

 

Hun opholdt sig hjemme, da hun konfirmeredes i Kastbjerg Kirke 1868 med

en meget god opførsel samt

meget gode religionskundskaber.

Om Marens mor, Christiane Sørensen herefter bosatte sig i Kni, Ørum sogn sammen med Maren og Søren, vides ikke. Men ved hendes døde på Grenå Epidemisygehus den 24. juli 1905, var hendes bopæl: Kni. 

 

Årerne efter 1884 flyttede familien, som nu bestod af Søren og Maren og tre børn, en del rundt. I 1890 var de boende i Ørum Djurs og Søren var arbejdsmand. Okt. 1893 stod han som husmand af Ginnerup og i april 1895, som slagter af Fannerup Mark.

 

Omkring 1900 bosatte parret sig i Trustrup ved Grenå i Lyngby sogn, hvor Søren med årene blev selvstændig murer.

 

 

 

 

 

 

 

Marens helbred var blevet dårligere, hun døde 57 år gammel af hjertelammelse, som der står i kirkebogen, på Grenå Amtssygehus den 5’ feb. 1912 og blev begravet på Grenå Kirkegård den 11. feb.

 

 

Efter nogle år som enkemand fandt Søren sammen med Lise, der ligeledes boede i Trustrup og i 1909 var blevet enke efter Anders Olsen.

 

Den 25’ jan. 1919 giftede Søren og Lise sig i Lyngby Kirke med træhandler Kristen Pedersen og forhenværende landmand Othello Mønsted fra Trustrup, som forlovere.

Lise, som var døbt Ane Elise Marie Sørensen, var født i Trustrup 9’ juli 1870.

 

 

 

 

 

 

 

Parret boede i Trustrup, hvor de i 1925 havde Lises 2½ årige datterdatter, Grethe Olsen boende.

 

 

 

 

Som 64 årige døde Lise i 1935 og blev begravet på Lyngby Kirkegård.

 

 

 

 

 

 

 

Søren flyttede herefter til Grenå, hvor han døde 85 år gammel den 18. juli 1941.

 

Den 22. juli blev han begravet ved Maren på Grenå Kirkegård.

Børn:

 

Kristense Frederikke Gissel, f. 1879 i Hedegård, g. 1907 i Sct. Pauls Kirke, Århus med Anders Christian Andersen, f. 1878 i Elsted by og sogn, Vester Lisbjerg Herred.

 

Nielsine Gissel, f. 1881 i Hedegård, d. 1949 på Bispebjerg Hospital, København, g. 1913 på Københavns Rådhus med Mads Ahle Nielsen, f. 1882 i Ø - Herbing, Vorgod sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt.

 

Sofus Gissel, f. 1884 i Laen, Glesborg sogn, d. 1971 i Grenå, g. 1. gang 12’ maj 1911 i Vor Frue Kirke, Århus med Frederikke Christensen, f. 1883 på ”Vosnæsgaard”, Skødstrup sogn, Øster Lisbjerg Herred, d. 1913 i Grenå, g. 2. gang 4’ nov. 1917 i Sct. Pauls Kirke, Århus med Ellen Johanne Christensen, f. 1892 på ”Vosnæsgaard”, d. 1973 i Grenå.